Et trip uden rejserestriktioner med to af landets fedeste livebands fra gryden med dansksproget psykedeliske folk-rock.
Døre kl. 19.30
Entré: 80 kr. (+ gebyr)
●○●○●○●○●○●○●○●○●○
Elevatorfører
Elevatorfører balancerer den psykedeliske rock mellem en vild og løssluppen energi, syng-med tekster og catchy melodier. Musikken lever sit eget boblende liv i Elevatorfører og den synges på dansk. Udspændt mellem messende hymner og desperate opråb inviteres publikum ind i et særegent og syret univers, hvor der er plads til både at grine og blive rørt....
read more
Et trip uden rejserestriktioner med to af landets fedeste livebands fra gryden med dansksproget psykedeliske folk-rock.
Døre kl. 19.30
Entré: 80 kr. (+ gebyr)
●○●○●○●○●○●○●○●○●○
Elevatorfører
Elevatorfører balancerer den psykedeliske rock mellem en vild og løssluppen energi, syng-med tekster og catchy melodier. Musikken lever sit eget boblende liv i Elevatorfører og den synges på dansk. Udspændt mellem messende hymner og desperate opråb inviteres publikum ind i et særegent og syret univers, hvor der er plads til både at grine og blive rørt.
Bandet er kendt for deres levende spilleglæde, afvæbnende kontakt til publikum og en lyst til at eksperimentere uden for de konventionelle rammer, der ellers præger store dele af rockmusikken.
I 2019 udgav det 8-mand store band-kollektiv Elevatorfører deres femte anmelderroste album ’Jeg er kommet for at slå tiden ihjel’:
”Ganske som tilfældet har været med de hidtidige udgivelser, er der tale om en særdeles gennemført skive fra et otte mand højt hold. Helt overordnet må det blot konstateres, at det nok engang er en fuldfed fornøjelse at tage på trip i den psykedeliske elevator.” - GAFFA
Kollektivet har gennem årene spillet en mængde koncerter og festivaler som Loppen, Hotel Cecil, Amager Bio, Børneteateret, Voxhall, Radar, Gimle, Studenterhuset Ålborg, Posten, Copenhagen Psych Fest, SPOT, Festival of Endless Gratitude, Musikfilm Festival, Avernax, Aarhus Psych Fest, Nothern Winter Beat, CPH PIX. Til efteråret skal syrehovederne igen luftes og bandet spiller derfor en række koncerter landet over. Det bliver første gang, de rammer KLEIN & Karens Minde Kulturhus.
Vilde græs
Vilde Græs er et elektrisk alternativ country, ørkenblues og folkrock band. Med det ene ben i storbyen og det andet placeret i en høstak på landet. Der er både popsange og lange psykedeliske jams, til tider stramt, til tider kaotisk. Men altid som Vilde Græs.
Morten Aron Larsen fra Spids Nøgenhat, On Trial og Aron har skrevet musikken og de danske tekster. Der er taget afsæt i kunstnere som Bob Dylan, Gene Clark, Grateful Dead, Byrds og Canned Heat.
Bandtes andet album ’Vestenvind’ er i skrivende stund netop blevet sluppet fri, blot halvandet år efter det selvbetitlede debutalbum udkom til bl.a. store tomler op fra GFR:
”Debutalbummet Vilde Græs er ganske enkelt et ret så vellykket dansksproget folk-rock album (…) 5 fine stjerner og en anbefaling om at lade sig føre med ad strømmen på Vilde Græs’ musikalske flod.” ★★★★★☆ - GFR
Vilde Græs tæller, udover Spids Nøgenhat og On Trial, medlemmer fra Quiet Spring, Æmæx, Wonderland plus et hav af obskure og kortvarige konstellationer.
________________________
COVID-19
Vi følger kulturministeriets og sundhedsmyndighedernes retningslinjer for afvikling af kulturarrangementer, herunder koncerter. Vi passer på vores gæster, og I kan være trygge ved, at vores koncerter afvikles sundhedsmæssigt forsvarligt. Det gælder i forhold til retningslinjer om afstand, hygiejne og rengøring.
Vi henstiller vores gæster til at passe på hinanden, respektere andres grænser og i særdeleshed blive hjemme, hvis du har symptomer på smitte. 1000 tak.
show less