Mount Eerie byder på intense meditationer over døden, sygdommen og sorgen, når han giver intim koncert i Jazzhouse med de tyste sange fra dette års mesterlige ‘A Crow Looked at Me’. Præsenteres i samarbejde med smash!bang!pow!
At musik kan bruges i en sorgproces er ikke nyt, og der kan nævnes mange eksempler på stærke musikalske udsagn, der tager udgangspunkt i sorg, tab og død. I nyere tid kan man tænke på bl.a. Nick Caves seneste album, ‘Skeleton Tree’. Alligevel er der noget i sandhed kompromisløst og radikalt over den måde, sorgen og døden behandles på albummet ‘A Crow Looked at Me’. For sjældent har man oplevet en musiker gå så tæt på og gøre døden så fysisk håndgribelig, som den amerikanske sangskriver Phil Elverum gør det under sit alias Mount Eerie....
read more
Mount Eerie byder på intense meditationer over døden, sygdommen og sorgen, når han giver intim koncert i Jazzhouse med de tyste sange fra dette års mesterlige ‘A Crow Looked at Me’. Præsenteres i samarbejde med smash!bang!pow!
At musik kan bruges i en sorgproces er ikke nyt, og der kan nævnes mange eksempler på stærke musikalske udsagn, der tager udgangspunkt i sorg, tab og død. I nyere tid kan man tænke på bl.a. Nick Caves seneste album, ‘Skeleton Tree’. Alligevel er der noget i sandhed kompromisløst og radikalt over den måde, sorgen og døden behandles på albummet ‘A Crow Looked at Me’. For sjældent har man oplevet en musiker gå så tæt på og gøre døden så fysisk håndgribelig, som den amerikanske sangskriver Phil Elverum gør det under sit alias Mount Eerie.
Albummet, der udkom i starten af 2017 og fuldt fortjent allerede er blevet hyldet som et mesterværk, skildrer på overrumplende og dog tyst og underspillet vis kærestens kræftsygdom, hendes død og den efterfølgende sorgproces, hvor Elverum trods håbløsheden må fortsætte med at leve og sørge for parrets datters opvækst. Hvor mange af Mount Eeries nyere plader har været båret af en storslået lyd og et lyrisk univers, der kredser omkring det sublime i naturen, så zoomer ‘A Crow Looked at Me’ helt ind på skrøbeligheden og sorgen. Pladen er indspillet i det værelse, hvor kæresten døde, og med hendes instrumenter. Og samtidig borer teksterne sig helt ned i konkrete detaljer, som at rydde op og smide hendes tandbørste og andre personlige ejendele ud efter hun er gået bort. Det kan lyde overdrevet privat, men alligevel formår Elverum som den kunstner han er at skabe en smuk kreds af sange, som i disse små detaljer alligevel formidler noget alment menneskeligt.
Det er sange, der på nærmest radikal vis insisterer på dødens virkelighed, ligesom de afviser tidens selvudviklingstrang og forestillingen om sorg som en åbning til ny selverkendelse eller spirituel indsigt. »There is nothing to learn / Her absence is a scream«, synger han et sted. Og dog rummer pladen et håb – i erindringsglimt fulde af ømhed, i livet med datteren og i naturen, der som altid hos Elverum er ladet med en nærmest animistisk mystik, som også anes i titlen, hvor kragen virker som budbringer fra den anden side af døden.
‘A Crow Looked at Me’ er en uafrystelig oplevelse, og det samme kan man forvente, når Mount Eerie giver koncert i Jazzhouse med sangene fra pladen. Der bliver tale om en siddende koncert med mulighed for at synke ind i det tyste univers. Et intimt møde med en af vor tids mest personlige sangskrivere og en intens meditation over døden og sorgen.
show less
