https://www.facebook.com/rambu...
Rambuk vender tilbage på Bartof Station. Og koncerten markerer denne gang udgivelsen af bandets 3. album, som kan købes på vinyl i forbindelse med koncerten.
Albummet ”3”, hvis arbejdstitel i længere tid var ”Odense”, hylder alt fra den karismatiske odenseanske persona, der forlod bybilledet for tidligt, over forførende smukke sommerdage i Nørregade til Odenses transformation fra stor by til storby. I alt 9 historier med referencer til byen fra 1978 til 2020, skrevet og sunget af Rambuks tekstforfatter og sanger Ole Friis, som faktisk også havde en afstikker til og var en stor del af den københavnske musikscene i 80'erne....
read more
https://www.facebook.com/rambu...
Rambuk vender tilbage på Bartof Station. Og koncerten markerer denne gang udgivelsen af bandets 3. album, som kan købes på vinyl i forbindelse med koncerten.
Albummet ”3”, hvis arbejdstitel i længere tid var ”Odense”, hylder alt fra den karismatiske odenseanske persona, der forlod bybilledet for tidligt, over forførende smukke sommerdage i Nørregade til Odenses transformation fra stor by til storby. I alt 9 historier med referencer til byen fra 1978 til 2020, skrevet og sunget af Rambuks tekstforfatter og sanger Ole Friis, som faktisk også havde en afstikker til og var en stor del af den københavnske musikscene i 80'erne.
”3” giver også plads til, i Rambuk-sammenhæng, debut til Nina O. Christensen som forsanger og tekstforfatter på et enkelt nummer. Nina synger backing på de resterende numre, og Rambuk består derudover af bassist Søren Lund, guitarist Kaare Svare og trommeslager Anders Skeem, der alle også dukker op som backingsangere på albummet. Og det er disse 5, der spiller live på Bartof Station.
Ud over at spille det nye albums numre vil der under koncerten være hits fra bandets 2 første albums + et par helt nye numre.
KONCERT & MAD
I forbindelse med denne koncert kan du vælge at spise hos os inden koncerten.
Dagens Gryde:
En dejlig krydret ret, der serveres med ris, creme fraiche & grønt.
Hvis du køber madbillet, skal du komme senest kl. 17.45. Vi tillader ikke spisning i salen under koncerten af hensyn til musikerne og hinanden. Køkkenet lukker helt og aldeles kl. 18.30, og din madbillet refunderes IKKE, hvis du ikke er dukket op inden.
Vi åbner kl. 14, og køkkenet åbner 17.30.
Kære gæster
Pga. regeringens restriktioner i forhold til Covid skal serveringssteder lukke kl. 22.
Det er desuden et krav, at I har ansigtsmaske på, når I ankommer, og når I bevæger jer rundt i lokalerne. Når I sidder ved jeres borde, må I godt tage dem af.
Jeg er som indehaver selvudnævnt Mama Covid Stringenza og har hele tiden overholdt SAMTLIGE regler! I bliver fx anvist pladser, så vi 100% kan garantere for afstanden mellem jer. Det betyder, at selve indgangsproceduren tager tid, så vær søde at komme i GOD tid, så vi undgår "propper".
I skal fortsat også selv være opmærksomme på at overholde en meters afstand til alle. Er I i risikogruppen, skal I holde jer 2 meter fra andre.
Er I syge, må vi bede jer være ansvarlige og blive hjemme.
Vi beder jer spritte hænder af ved indgangsdøren og have jeres billetter klar på print eller telefon.
Vi beder jer desuden spritte hænder, inden I køber i baren.
Vi gør ALT for at sikre hinanden på Bartof Station, så vi håber, at I trygt vil komme og støtte musikere og vores sted i denne for os særdeles vanskelige tid!
show less