Peter Hegård og Laura Illeborg har været rigtigt gode venner i 25 år. Det fejrer de med albummet “Syv andre sange”, som udkommer 30. oktober 2020. De fejrer samtidig 25 års jubilæum for udgivelsen af deres første og hidtil eneste album, som de under navnet Velvet debuterede med hos Sony Music i 1995.
Velvet er nu vekslet til Velur - Hegård og Illeborg er forlængst blevet dansksprogede.
Det folk/poppede album er produceret af den unge guitarist og producer, Rasmus Skov og mixet af Mr. Sweet Silence, Flemming Rasmussen. Radiolytterne er allerede blevet præsenteret for singlerne “Invasive arter” og “Samling på det hele”, og nu er hele albummet altså klar til at møde verden!...
read more
Peter Hegård og Laura Illeborg har været rigtigt gode venner i 25 år. Det fejrer de med albummet “Syv andre sange”, som udkommer 30. oktober 2020. De fejrer samtidig 25 års jubilæum for udgivelsen af deres første og hidtil eneste album, som de under navnet Velvet debuterede med hos Sony Music i 1995.
Velvet er nu vekslet til Velur - Hegård og Illeborg er forlængst blevet dansksprogede.
Det folk/poppede album er produceret af den unge guitarist og producer, Rasmus Skov og mixet af Mr. Sweet Silence, Flemming Rasmussen. Radiolytterne er allerede blevet præsenteret for singlerne “Invasive arter” og “Samling på det hele”, og nu er hele albummet altså klar til at møde verden!
Tid til Velur
Endnu et album er der blevet talt meget om gennem årene, der kom bare noget i vejen hele tiden. Men forrige år blev der endelig så tilpas store huller i kalenderen, at det gamle musikalske makkerskab endnu engang kunne udfordres og afprøves.
Sangene til “Syv andre sange” blev til i en meget dynamisk proces, hvor Laura sendte tekster til Peter, der hurtigt fik disse omsat til tolv sange, som dog med begges kritiske ører på dem snart blev til ti, der gennem et sidste udskillelsesløb henover den forgangne sommer er blevet til syv sange, som de begge kan stå inde for og er stolte af.
Musikken
Det har gennem årene selvfølgelig også altid været musikken, der er omdrejningspunktet, når parret mødes på et brunt værtshus eller i Lauras rummelige køkken. Hegård og hende er nemlig stadig hinandens bedste sparringspartnere - og hårdeste kritikere, når det kommer til at lytte på den andens håbefulde demoer, før de udgives.
Og udgivelser har der efterhånden været mange af. Laura Illeborg har en stribe af soloudgivelser bag sig, senest “Exitstrategi“ fra i år, men har også lavet flere albums i samarbejde med Channe Nussbaum. Peter - mest med bandet Fløjl, der har udgivet fire albums plus det løse siden debuten Lejlighedssange i 2005.
Velvet
Laura Illeborg og Peter Hegård blev i 1994 bragt sammen af en fælles producerven, der mente at Illeborgs stemme og Hegårds sangskrivning tilsammen burde kunne føre til slidstærke og vedkommende sange. Det havde han ret i. Allerede et år og et demobånd med 18 spritnye sange senere skrev parret kontrakt med det verdensomspændende Sony Music og udkom et halvt år efter på det legendariske label Epic. Duoens nye navn var Velvet og albumtitlen, der appelerede til et samlet Europa, “6:09 C.E.T.”.
KONCERT & MAD
https://billetto.dk/e/madbillet-til-releasekoncerten-med-velur-billetter-501089
Dagens Gryde:
En dejlig krydret gryderet (med kød), der serveres med ris, creme fraiche og lidt pyntegrønt.
OBS! Hvis du køber madbillet, skal du komme senest kl. 17.45. Vi tillader ikke spisning i salen under koncerten af hensyn til musikerne og hinanden. Køkkenet lukker helt og aldeles kl. 18.30, og din madbillet refunderes IKKE, hvis du ikke er dukket op inden!
Vi åbner kl. 14, og køkkenet åbner 17.00.
Vær opmærksom på, at billetsalget til maden slutter kl. 12:00 på dagen for koncerten.
Kære gæster
Pga. regeringens restriktioner i forhold til Covid skal serveringssteder lukke kl. 22.
Det er et krav, at I har ansigtsmaske på, når I ankommer, og når I bevæger jer rundt i lokalerne. Når I sidder ved jeres borde, må I godt tage dem af.
Jeg er som indehaver selvudnævnt Mama Covid Stringenza! I bliver fx anvist pladser, så vi 100% kan garantere for afstanden mellem jer. Det betyder, at selve indgangsproceduren tager tid, så vær søde at komme i GOD tid, så vi undgår "propper".
I skal fortsat også selv være opmærksomme på at overholde en meters afstand til alle. Er I i risikogruppen, skal I holde jer 2 meter fra andre.
Er I syge, må vi bede jer være ansvarlige og blive hjemme.
Vi beder jer spritte hænder af ved indgangsdøren og have jeres billetter klar på print eller telefon.
Vi beder jer desuden spritte hænder, inden I køber i baren.
Vi gør ALT for at sikre hinanden på Bartof Station, så vi håber, at I trygt vil komme og støtte musikere og vores sted i denne for os særdeles vanskelige tid!
Vi åbner kl. 14, og køkkenet åbner 17.00.
show less