A night of astoundingly beautiful, trance-inducing and rare music from Indonesia with two unique acts. The Bandung-based duo, Tarawangsawelas, will perform their cosmic, spherical and haunting version of the ancient and extremely rare West Javanese sacred tarawangsa-music intricately bound to ancient spiritual, animistic rituals celebrating fertility and agriculture. Nine-man-strong Indonesian metal band, Karinding Attack, woke up one day and decided only to play on traditional Indonesian instruments made from bamboo. As a result, the band developed their distinctively dark, obscure and beautiful fusion between traditional Indonesian music and modern music genres such as punk and metal. The evening is proudly presented in collaboration between The Indonesian Embassy in Copenhagen, Jazzhouse and Global....
read more
A night of astoundingly beautiful, trance-inducing and rare music from Indonesia with two unique acts. The Bandung-based duo, Tarawangsawelas, will perform their cosmic, spherical and haunting version of the ancient and extremely rare West Javanese sacred tarawangsa-music intricately bound to ancient spiritual, animistic rituals celebrating fertility and agriculture. Nine-man-strong Indonesian metal band, Karinding Attack, woke up one day and decided only to play on traditional Indonesian instruments made from bamboo. As a result, the band developed their distinctively dark, obscure and beautiful fusion between traditional Indonesian music and modern music genres such as punk and metal. The evening is proudly presented in collaboration between The Indonesian Embassy in Copenhagen, Jazzhouse and Global.
En sfærisk og spirituel musikoplevelse i selskab med to enestående indonesiske bands, der hver især åbner døren til en anden verden. Aftenen præsenteres i samarbejde mellem Indonesiens Ambassade i København, Global og Jazzhouse.
Tarawangsawelas
I en lille håndfuld landsbyer i det sundanesiske Vestjava i Indonesien, er der i tidernes morgen opstået et uløseligt og spirituelt instrumentægteskab mellem den tostrengede, bueførte ‘tarawangsa’ og den sitar-lignende, syvstrengede ‘jentreng’, gennem den hellige tarawangsa-musik, som er helt unik for området.
Og som befandt de to instrumenter sig i et evigt tro kærlighedsforhold, spilles de aldrig hver for sig, men slynger sig i stedet symbiotisk om hinanden i det, der er den hellige tarawangsa-musiks ophøjede formål: At være det bærende og altopslugende fundament for ældgamle, animistiske livscyklusceremonier, der knytter sig til frugtbarheden og høst. Traditionelt består de fulde ritualer ligeledes af besættende, ceremoniel dans, ofringer og bønner – i nogle tilfælde op til otte timer ad gangen – hvor deltagerne langsomt glider mod trancetilstanden og indoptager hidkaldte ånder.
Tarawangsawelas dugfriske og enestående smukke album, ‘wanci’, udkom i start-oktober på Rabih Beainis udforskende Morphine-label, og deres sfæriske og nær-guddommelige fremstilling af den sjældne tarawanga-musik er absolut tro mod den spirituelle arv. Dette er unikt i en global brydningstid, hvor et utal af oprindelige musiktraditioner ikke i samme grad som før viderebringes fra generation til generation og derved balancerer på randen af udryddelse. Samtidig tilfører den unge Bandung-baserede (hovedstaden i det sundanesiske Vestjava) duo bestående af Teguh Permana og Wisnu Ridwana helt nye, moderne elementer til den spirituelle og katarsiske musiktradition.
Det syvstrengede jentreng-instrumentets repetitive, vuggende basgange spinder et hypnotiserende, klangfuldt og dronet tonenet, der gradvist opbygges og eskaleres, alt imens den bueførte, tostrengede tarawangsas yndefulde og insisterende toner transcenderer den virkelige verden. Resultatet er en hjemsøgende og storladen minimalisme med en kompleksitet og lydmæssig fylde, som man absolut ikke ville forvente, at de blot to strenginstrumenter burde kunne fremmane.
Karinding Attack
Ni mand stærke indonesiske Karinding Attack (også kendt som KARAT) er opstået ud af noget så eklektisk som et metalband, der en dag besluttede sig for fremover kun at spille på traditionelle, indonesiske instrumenter af bambus (herunder den traditionelle bambusfløjte ‘karinding’, xylofoner og percussion). Flere af de oprindelige medlemmer er i øvrigt kendt i Indonesien for deres bidrag til undergrundsbevægelsen Ujungberung Rebels, og bandets ånd er i det hele taget præget af en driftig og dybt kreativ fandenivoldskhed.
Deres altoverskyggende og selverklærede mission består nemlig i, gennem musikken, at påminde den indonesiske ungdom om vigtigheden af at bevare og forny de gamle indonesiske musiktraditioner. Gennem en længere periode trænede medlemmerne sig selv i ‘pakem’ – et særligt traditionelt indonesisk regelsæt inden for musikken – hvorefter de gradvist begav sig ud i udforskningen af fusionen mellem de traditionelle instrumenter og den moderne musik.
Med messende stemmer og en kakofoni af dronede urlyde hensætter Karinding Attack både sig selv og publikum til et ulmende spirituelt mørkeland, hvor lækkert obskure elementer fra traditionelle indonesiske sange og -musikritualer møder bl.a. metal og punk.
Global er ovenud stolte over, i samarbejde med Den Indonesiske Ambassade i Københaven og Jazzhouse, at kunne præsentere to yderst sjældne og medrivende indonesiske musikoplevelser, der på hver deres måde trækker spirituelle tråde fra oldtid til nutid.
show less